Hvad nu, hvis alle de ideer og meninger, du har om dig selv - byggestenene i din identitet - aldrig er skrevet af dig?

Prøv at visualisere, hvordan alt i dit liv indtil nu er kommet sammen for at danne det, du ser som dit "selv". Hvor du blev født, dit køn, din familie, din omgangskreds, de bands, du lytter til, dit yndlingsmærke af sodavand, din forståelse af historien; alt dette har du modtaget og absorberet over tid. Disse oplysninger bliver arkiveret i din bevidste og underbevidste. Det bliver så stiliseret af konteksten og husket forskelligt over tid, efterhånden som minderne nedbrydes og følelserne ændrer sig. Vi er uundgåeligt de upålidelige fortællere af vores eget liv. 

Prøv at forestille dig, at du er et ubeskrevet blad. Du har glemt dit navn, din livshistorie, de mennesker, du kender, de ting, du har lært, hvad du kan lide, hvad du ikke kan lide, hvad du elsker. Uden alt dette, hvad er der så tilbage? 

Det er det bare, din bevidsthed. Hvad nogle måske ville kalde 'sjæl'. Det er selve livet - evigt - og forbundet med al eksistens. 

Dette kaldes Egoets død, og for mange psykonauter er det højdepunktet af den psykedeliske oplevelse. 

Hvad er "egoet"?

For at forstå egodøden er det bedst at starte med at definere selve "egoet". I dag forbinder vi egoet med negative egenskaber som "storhedsvanvid" eller endda narcissisme. Men vi har alle et ego, og det er hverken entydigt "godt" eller "dårligt".

I den vestlige kultur er den generelle forståelse af, hvad egoet er, baseret på Sigmund Freuds definition, tilsat lidt østlig filosofi for en god ordens skyld. Freud, (også kendt som psykoanalysens fader, østriger, 1856-1939, etc.) definerede "Ego" som en formidler mellem "Id" og virkeligheden. Id'et repræsenterer de grundlæggende og instinktive begær i alle mennesker, såsom sult, aggression og libido. Det søger kun nydelse og tilfredsstillelse.

Freud brugte analogien med Id'et som en hest og Ego'et som dens rytter. Egoet skal holde tøjlerne og styre det vilde Id til en gylden middelvej mellem, hvad der er ønsket, og hvad der er muligt - i forhold til det samfund, man lever i, og de overbevisninger/moraler, man har. På den måde spiller egoet en utrolig vigtig rolle for, hvordan samfund og fællesskaber fungerer. Det hjælper individet med at afgøre, hvad der er rigtigt og forkert, baseret på konteksten af det, de lærer og oplever i deres livstid.  

Hvorfor "ønsker" folk egoets død?

Men på den anden side kan egoets indflydelse også ses som noget negativt. Kritikere af egoet hævder, at denne "god eller dårlig", "rigtig eller forkert", "kærlighed og had" binaritet er ansvarlig for en masse ulykke. Ved altid at forsøge at kategorisere og lave opdelinger skaber egoet unødvendige problemer, hvor der i stedet kunne være accept og nydelse af her-og-nu. 

Ego-døden bliver derfor forsvaret af dem, der føler, at egoet er en alt for kontrollerende kraft. Ved at gøre det af med egoet genskaber vi forbindelsen til universet, frigjort fra de små problemer og frygten i vores tidligere liv. Men for nogle er det ikke så tiltalende at kalde denne proces for en "død". Derfor er egodød også kendt som "egoopløsning" eller "egotab".  

Da egoet er en del af os, kan det ikke rigtig "dø". Og det er en væsentlig del af det, der gør os til mennesker. Mange mennesker går i panik, når de trækker dødskortet, når de bliver spået. Men hvad det faktisk symboliserer, er en genfødsel - afslutningen på de gamle måder og starten på det nye. På samme måde handler egodøden om selvets transcendens og om at bevæge sig fremad. For mange er det synonymt med det østlige begreb oplysning.

Egoets død: Defineret

Definitionen af egodød er vanskelig at udtrykke. Fra en filosofisk perspektivHvis man vil være mere objektiv, kan det beskrives som en transformation af psyken, om end midlertidig, hvor man går fra at være selvcentreret til at være fuldstændig ren og upartisk. Det kan så give næring til et nyt perspektiv, der ikke er forplumret af egoets formidling. 

Fra en videnskabeligt perspektivForskerne antager, at egodøden er et resultat af reduceret aktivitet i Default Mode Network. (DMN). Denne midlertidige stilstand kan "nulstille" eller "omkoble" tankemønstre, som egoet har holdt på plads. 

Ved at præsentere os for en upartisk virkelighed kan egodøden vise os, hvor vores egoer har "løjet" for os for at beskytte vores selvværd og vores opfattelse af vores egen identitet. Dette korte "slip" skaber en følelse af "enhed" - at vi alle er forbundne - og kan øge egenskaber som åbenhed og empati. Det giver også "spirituelle opvågninger" og dyb indsigt. Denne 'enhed' er faktisk blandt de videnskabelige kriterier, som forskere bruger til at kvantificere 'mystisk oplevelse'. Den 'mystiske oplevelse' korrelerer med højere niveauer af helbredelse blandt dem, der bruger psykedelika som et helbredende værktøj til tilstande som depression eller afhængighed. 

Foto af Josh Riemer på Unsplash

Brug af psykedelika til at nå egoets død

Egoets død kan opnås ad flere forskellige veje. Zen-praksis og transcendental meditation siges at være effektive, men de kræver selvfølgelig meget tid og selvdisciplin. Psykedeliske stoffer (som f.eks. psilocybin) på den anden side, når de tages i meget høje doser, ofte bruges som en genvej til at opnå det samme mål om "egodød"; en hurtig transcendens af selvet. Inden for psykonautsamfundene på nettet er der mange diskussioner om, hvordan man kan opnå "egodød" ved hjælp af svampe, LSD eller andre psykedeliske stoffer. Disse diskussioner har været fremherskende, siden den anden bølge af psykedelisk forskning begyndte i 1950'erne. Fortalere som f.eks. Aldous Huxley, Timothy Leary og andre, diskuterede alle lignende oplevelser som forum-surferne i dag.

I 1964 beskrev det psykedeliske ikon Leary egodøden som:

"... fuldstændig transcendens - hinsides ord, hinsides rum-tid, hinsides selvet. Der er ingen visioner, ingen følelse af selv, ingen tanker. Der er kun ren bevidsthed og ekstatisk frihed."

Hvordan føles egoets død?

Men bare fordi psykedelika kan fungere som en "genvej" til egoets død, er beslutningen om at prøve at nå den bør ikke tages let på. At forlade hele sin selvfølelse og identitet kan være utroligt traumatisk for nogle. For andre er det smukt. Men.., det er ikke "let" for nogen. Der er mange, der beskriver det som et vendepunkt i deres liv. Et magisk øjeblik, hvor de indså, at verden hænger sammen, og hvor det lykkedes dem at give slip på unødvendig frygt. Men for nogle er det en skræmmende oplevelse. De tvinges til at konfrontere altings meningsfuldhed/meningsløshed, de rives ud af det velkendte og sætter spørgsmålstegn ved alt, hvad de nogensinde har vidst. 

Hvordan "fungerer" egodøden?

Du opnår ikke egodød med en mikro-, lav- eller endda mellemdosis. Nogle gange vil selv en høj dosis ikke være nok. A 'heroisk dosis' er som regel det, der kræves, og det er noget, som kun de mest erfarne trippere bør prøve. Forskere antager at psykedeliske stoffer forårsager egodød ved at forstyrre informationsstrømmen fra hippocampus. ledelseszoner i hjernen, som er ansvarlig for arbejdshukommelsen. Det betyder, at vores selvbiografiske hukommelse midlertidigt bliver slettet. Dette omtales nogle gange som 'selvbiografisk hukommelsestab'. 

Foto af Brett Jordan på Unsplash

Hvor længe varer egodøden? 

Tilstanden af egodød kan vare fra nogle få minutter til (i ekstreme tilfælde!) et par timer. Dette vil afhænge af din dosis, og hvilken type psykedelikum du har taget. Ego-død rapporteres oftest efter at have taget en stor dosis af længerevarende psykedelika som magiske svampe (psilocybin) eller LSD. Stoffer som DMT, der har en meget kortere varighed, kan forårsage en intens egodød, der varer i et par minutter. Det er ret desorienterende! 

Nogle siger, at når man begynder at "komme ned" fra egodøden, kommer minderne væltende tilbage i sindet. Dette siges at være ikke ulig dit liv 'blinker for øjnene af dig som i en nærdødsoplevelse. Denne fornemmelse af (metaforisk) At dø og blive genfødt er en af de mest dybtgående og transformerende komponenter i den psykedeliske oplevelse. 

Egoets død - det er et maraton, ikke en sprint

Når du har oplevet egodøden, er det op til dig, hvordan du samler stumperne op og sætter dem sammen igen. I den henseende er det svært at diskutere "fordele" og "ulemper" ved egodød, fordi det er så subjektivt. Det er dog vigtigt at huske, at uanset intensiteten af din oplevelse, er det kun det første skridt på vejen til en ny måde at være på; det er ikke en øjeblikkelig kur eller løsning. 

"Psykedelisk erfaring er kun et glimt af ægte mystisk indsigt, men et glimt, som kan modnes og uddybes ved forskellige former for meditation, hvor stoffer ikke længere er nødvendige eller nyttige. Hvis du får beskeden, så læg røret på. For psykedeliske stoffer er blot instrumenter, ligesom mikroskoper, teleskoper og telefoner." - Alan Watts (1915-1973)

Som Watts sagde, skal egodøden ses som et værktøj, man lærer at bruge og bliver fortrolig med. Det er ikke en destruktiv idé, men en idé om vækst. Hvor længe virkningerne af egodøden bliver hos dig, afhænger af, hvordan du ser på din oplevelse i kølvandet. Hvis man integrere Hvis du tager ved lære af det, du har lært, er der langt større sandsynlighed for, at det bliver hos dig, og dermed også for din transcendens. 

Egoets død: Det du skal tage med

  • Ego-død, eller egoopløsning, er når en person midlertidigt overskrider "selvet". De lægger deres betingede fordomme bag sig og bliver ren bevidsthed
  • Ego-død kan opnås gennem praksisser såsom meditation. Men det er mere almindeligt opnået gennem høje doser af psykedeliske stoffer
  • Egoets død sker, når Standardtilstand Netværk af hjernen, hvilket kan nulstille vores tankemønstre. 
  • Egoets død kan afsløre de "løgne", vores ego har fortalt for at beskytte os i forbindelse med vores selvbiografiske liv. 
  • Egoets død er ikke psykisk smertefuld, men den er følelsesmæssigt og åndeligt vanskeligt. Derfor bør det kun forsøges af dem, der er erfarne og forberedt.
  • Egoets død kan vare fra fra et par minutter til et par timer. Men det Erfaringer og Den opnåede indsigt kan vare hele livet.