Mus og rotter er ofte de foretrukne dyr, når det kommer til videnskabelig forskning. Med 97,5% af det samme DNA som os mennesker, samt evnen til at formere sig hurtigt, giver det mening. Men i et nyt eksperiment har forskere valgt ikke at teste på gnavere, men snarere på vores vandlevende venner - ja, de har givet fisk psilocybin!

Og hvor skævt det end lyder, er det faktisk psykedelisk forskning fra øverste hylde, offentliggjort i Natur tidsskrift så sent som i sidste måned. Den undersøgelse havde til formål at undersøge de stimulerende og angstdæmpende (afstressende) psilocybins kvaliteter ved at analysere dets effekt på zebrafiskens svømmemønster. Og hvorfor zebrafisk, spørger du måske? 

Hvorfor give zebrafisk psilocybin?

For nylig er disse små dværgmus, der har fået deres navn på grund af deres funky striber, blevet noget af en darling i forskningsverdenen. Ser du, disse smarte fyre, som du sikkert har set i din lokale dyrehandel, deler faktisk 84% gener, der er forbundet med sygdomme hos mennesker, og de er endnu hurtigere til at reproducere sig end mus. De er også ret sociale væsener (i hvert fald sammenlignet med andre fisk) hvilket betyder, at forskere kan udlede lignende resultater om menneskelig adfærd. Og som prikken over i'et er de halvgennemsigtige, hvilket betyder, at forskerne bogstaveligt talt kan se, hvad der foregår i deres kroppe. Det er også meget praktisk, at alt, hvad man skal gøre for at give en fisk et stof, er at smide det i deres vandtank. Så svømmede disse fisk rundt i det, som psykonauterne blandt os ville kalde shroom te? Ja, på en måde!

via Wikimedia Commons

Forskerne brugte maskinsporing til at analysere, hvordan psilocybin påvirker zebrafiskens svømmemønstre. De skrev;

"Her udviklede vi et bredspektret adfærdssporingssystem til larver af zebrafisk og undersøgte virkningerne af psilocybin, en psykedelisk serotoninreceptoragonist ..."

“Maskinlæringsanalyser af præcis kropskinematik identificerede latente adfærdsmæssige tilstande, der afspejlede spontan udforskning, visuelt drevet hurtig svømning og uregelmæssige svømmemønstre efter stresseksponering." 

Fiskene blev enten stimuleret eller beroliget

Forskerne beskrev to forskellige mønstre i, hvordan psilocybin påvirkede fiskene i undersøgelsen. Disse kunne kategoriseres som 'stimulerende' (betyder "at ophidse") eller "anxiolytisk", som er det ord, der bruges til at beskrive angstdæmpende medicin. Så fiskene blev enten ophidsede eller beroligede. Forskerne var også i stand til at pege på ligheder mellem disse resultater og tidligere forskning i, hvordan ketamin påvirker både zebrafisk og mennesker. 

"Ved hjælp af denne metode fandt vi, at akut psilocybinbehandling har to adfærdsmæssige effekter: lettelse af spontan udforskning ("stimulerende") og forebyggelse af uregelmæssige svømmemønstre efter stresseksponering ("angstdæmpende"). Disse effekter adskiller sig fra effekten af akut SSRI-behandling og ligner snarere effekten af ketaminbehandling," siger undersøgelsen. 

Så hvordan viste disse 'stimulerende' eller 'angstdæmpende' effekter sig?

Det "stimulerende" resultat var tydeligt, da fiskene begyndte at udforske et større område af akvariet, end de gjorde, når de var "ædru". 

"Zebrafisk svømmede typisk tæt på væggen i den lille arena på grund af deres medfødte præference kaldet thigmotaxis. [Efter dosering] I vores store arena udforskede de derimod bredt og svømmede længere afstande." 

Og hvad angår psilocybins angstdæmpende virkning på zebrafisk, målte forskerne den ved at give fiskene en dosis og derefter forsøge at stresse dem. De ændrede hurtigt temperaturen og pH-værdien i akvariet, forstyrrede dem fysisk eller holdt dem isoleret. Normalt vil dette få en zebrafisk til at svømme i et stresset "zig-zag"-mønster. Men efter en dosis psilocybin reagerede fiskene ikke på denne måde. Det betyder, at psilocybinen var i stand til at modvirke deres stressrespons og holde dem rolige. 

"Vi forbehandlede fisk med psilocybin med den mest effektive koncentration til at øge spontan udforskning, udsatte dem for stressfaktorer i fem minutter, fik dem tilbage ved en normal temperatur og testede deres spontane udforskning og optomotoriske respons..."

 "Det er vigtigt, at forbehandling med psilocybin forhindrede stress-inducerede ændringer i svømmemønstre. Psilocybin-forbehandlede fisk udviste lige svømmemønstre, selv efter stresseksponeringen."

Dette resultat er særligt spændende, fordi det peger i retning af, at psilocybin er en effektiv behandling mod stress, angst og traumer, hvilket understøtter tidligere forskning og hypoteser. 

Så zen som en fisk på svampe... Foto af César Couto på Unsplash

Ikke det første psykedeliske fiskeforsøg...

Derudover er dette ikke det første studie, der bruger zebrafisk til at fremhæve potentialet i psykedelika i den medicinske sfære. I 2022 undersøgte forskere ved MacEwan Universitet undersøgte effekten af at give zebrafisk mikrodoser af LSD. Ud fra deres observationer kunne de konkludere, at LSD ikke havde et vanedannende potentiale for fiskene og dermed heller ikke for mennesker. 

"I vores første undersøgelse mikrodoserede vi gentagne gange vores zebrafisk med LSD. Ved hjælp af adfærdsmæssige neurovidenskabelige tests til at kvantificere bevægelse, dristighed og angstlignende adfærd observerede vi ingen indvirkning på adfærden efter 10 dages gentagen dosering..."

 "Ligesom med terpener kan dette tyde på en mangel på abstinenssymptomer eller vanedannende potentiale, hvilket er opmuntrende for klinisk levedygtighed til brug hos mennesker." (uddrag fra The Conversation)

Til sammenligning fik fisk ethanol eller nikotin gjorde udvise øget angstlignende adfærd og mindre dristighed. Dybest set oplevede de abstinenser. Dette skete ikke for de fisk, der fik det psykedeliske middel. 

Hver ny undersøgelse bekræfter psykedelikas potentiale

Så der har du det. Med lidt hjælp fra nogle akvatiske kammerater er vi i stand til yderligere at retfærdiggøre de terapeutiske påstande om psykedelika. Alene med disse to undersøgelser kan vi se de stimulerende, sindsåbnende kvaliteter, de beroligende, angstdæmpende effekter samt manglen på afhængighedspotentiale.... Så er der mere forskning!