Stadierne i egoets død

Hvad er egoets død?

For at forstå egoets død skal vi først have lidt baggrundsviden om selve egoet.

Hvad er Ego? 

Du ved sikkert til en vis grad, hvad et "ego" er. Vi har alle et. Det er vores identitetsfølelse - vores selvfølelse - som udvikler sig gennem hele livet. Fra de formative oplevelser, vi havde i vores barndom, de politiske eller religiøse overbevisninger, vi har valgt, eller endda den type mennesker, vi engagerer os med. De udgør en del af grundlaget for vores selvopfattelse, og selv vores daglige beslutninger er påvirket af dem. Men selv om egoet er nødvendigt og nyttigt på mange måder, fordi det hjælper os med at beslutte, hvem vi er, hvad vi ønsker i vores liv, og hvad vores plads er i samfundet og vores familie, kan det også være en årsag til vanskeligheder for os. 

Når vores ego og dets forventninger er blevet dannet på et ustabilt eller usundt grundlag, som fraværende, følelsesmæssigt utilgængelige eller endda voldelige forældre, eller når vores tidlige sociale erfaringer har været traumatiske, kan vores identitet eller ego skabe urealistiske forventninger, der kan være selvsaboterende eller destruktive for andre. Det kan blive til usunde adfærdsmønstre, som, hvis der ikke gøres noget ved det, kan trække os og andre ned gennem hele livet. Forskellige kulturer og traditioner har udviklet praksisser som dyb meditation og ceremonier med plantemedicin for at opnå ændrede tilstande og holde de forskellige dele af selvet og egoet i balance.

Hvordan kan Ego dø?

Egoet "dør" selvfølgelig ikke rigtigt under egodøden, da det er en del af vores selv. Udtrykket henviser til frigørelsen af den fuldstændige kontrol, som Egoet har over vores følelse af identitet, værdi og vores plads i verden. Når vi kan opdage, at der er meget mere i os end et selvoptaget Ego, kan vi hente værdi og mening fra andre kilder og leve et mere dybt tilfredsstillende liv. Selvom det måske ikke "dør" i klassisk forstand, er selve oplevelsen af mange blevet beskrevet som lige så skræmmende som at blive konfronteret med den ægte vare. Egoet vil kæmpe meget hårdt for at bevare sig selv, fordi det forsøger at beskytte dit sind og gøre verden til noget, der giver mening.

At give slip og træde ind i det ukendte, ofte med en meget reel følelse af, at man er ved at dø, er en meget svær ting at gøre, og derfor er sikkerhed og forberedelse af afgørende betydning for enhver form for psykedelisk højdosisoplevelse med henblik på egodød eller egodød gennem andre midler som meditation. At lade sig selv gå igennem denne oplevelse kan være en af de mest livsforandrende oplevelser, man kan have. Når man tror, at man er døende, har set alle sine overtrædelser blive afsløret og får chancen for at komme tilbage og være med til at gøre verden til et bedre sted, er en nyfunden følelse af påskønnelse en naturlig tilstand. Vi får en mulighed for at se os selv og vores liv objektivt. Det kan hjælpe os med at identificere de ændringer, vi er nødt til at foretage for at opnå forståelse, helbredelse og lykke. Udtrykket "egodød" blev opfundet af Freud. For mange mennesker er egodøden et sandt vendepunkt, af nogle endda beskrevet som en frelse, der hjalp dem med at genskabe forbindelsen til sig selv og til verden.

De 2 typer af egodød

Selvom oplevelsen af egodød kan være meget forskellig fra person til person, kan man skelne mellem to typer af egodød. Den ene er en mere gradvis egodødsoplevelse, der udfolder sig over længere tid, og som inkluderer erkendelsen af utilfredshed med ens eget liv, ønsket om at forandre sig og give slip på dele af ens egen persona. En gradvis (delvis) egodød kan ske under f.eks. en midtvejskrise, eller når man f.eks. praktiserer meditation regelmæssigt. Selvom det kan være en intens og lidelsesfuld oplevelse, som bestemt ikke skal undervurderes, kan den i intensitet ofte ikke sammenlignes med den anden type egodød. Den, der kan opleves under et psykedelisk trip med højere dosis eller under en bestemt transcendental meditation for eksempel. Især under det psykedeliske trip kan dette være intenst, for når det først er startet, er der ingen vej tilbage. Denne type egodød er karakteristisk ved, at det hele sker i løbet af et psykedelisk trip, og ved at det udgør en fuldstændig opløsning af egoet eller ens egen persona.

Stadierne i egoets død

Ego-døden siges at have forskellige stadier - ikke ulig den sorgens faser efter et 'fysisk' dødsfald. Det er fordi - for at gentage - egodød ikke er nogen joke. Det handler om at opdage sit sande jeg, som måske gemmer sig under lag på lag af falske overbevisninger og angst. Det er en afklædning og nedbrydning af mure - hvorefter du kan bygge dig selv op igen. At kende stadierne og senere tegnene kan hjælpe dig med at forstå og byde processen velkommen. 

Fase 1: At stille spørgsmål

Den første del af den spirituelle rejse, der fører til Ego Death, er at stille spørgsmål. At sætte spørgsmålstegn ved alt. Hvem du er, din mening og værdi i verden, hvorfor vi er her, og hvad hver af disse ting betyder personligt for dig, på den mest unikke måde. Når de svar, vi har fået, ikke længere er tilfredsstillende, begynder vi rejsen med at søge dybere forståelse.

Fase 2: At søge

Når du er begyndt at stille spørgsmål om ting som selvets natur, verden og hvordan de relaterer til hinanden, er det naturlige næste skridt at søge svar. Psykologi, filosofi, spiritualitet og videnskab har alle svar at tilbyde, og det er op til os at skelne mellem, hvad der føles rigtigt for os, og være åbne over for nye ideer. Det er i denne fase, at man søger ændrede sindstilstande og endda fulde egodødsoplevelser gennem yoga, åndedrætsøvelser, psykedeliske stoffer og mange andre former for praksis og meditation. Det er vigtigt ikke at være hensynsløs i sin søgen efter svar eller blive besat af rejsens afslutning. Det bliver tydeligere og tydeligere, at den sande mening og værdi ligger i selve rejsen og ikke i destinationen.

Oplevelsen af egoets død

Førstehåndsoplevelsen af egodød er den mest skræmmende del af rejsen, det er, når du under en højdosis psykedelisk oplevelse eller en ændret tilstand opnået gennem meditation indser, at dit ego opløses, og at alle dine begreber om dig selv og hele din identitet smelter som sne under solen. Det kan bogstaveligt talt føles som at dø, for egoet har ikke noget begreb om sig selv ud over sin egen identitet. Denne oplevelse skal ikke undervurderes, for den kan være virkelig skræmmende, når alt, hvad man har kært, forsvinder, men samtidig er det vigtigt at kunne opleve selvet, som ikke er afhængigt af egoet.

For enden af denne vej, eller når egoet er helt opløst, når der ikke er nogen anden identitet at opleve, beskrives det, der er tilbage, ofte som oplevelsen af enhed med eksistensens struktur, nirvana eller en følelse af fuldstændig stilhed. Et øjeblik, der kan føles uendeligt og evigt. Denne følelse af enhed med alt, af evighed og lyksalighed kan i høj grad være den måske skræmmende proces værd, der fører til den. Men husk på, at det ikke er for de svage sjæle.

Selvom øjeblikket kan føles evigt, vender man paradoksalt nok alligevel tilbage til sit normale liv efter et stykke tid i den tilstand. Lidt efter lidt kommer du tilbage til dine sanser og begynder at huske din person igen. Og selvom man i den egoløse tilstand måske har fundet alle universets hemmeligheder, glemmer man det hele, når man kommer tilbage. Det er som at komme tilbage fra et hav af viden med et lille USB-stik med memorerede data. Oplevelsen kan dog have ændret dig helt ind i kernen, da den ofte har en indvirkning på ideen om død, evighed eller endda et liv efter døden, som kan være forandret for evigt. Din opfattelse af dig selv kan også have ændret sig fuldstændigt, og du kan finde en helt ny, brændende motivation til at foretage positive ændringer i dit liv.

Fase 3: Overvejelse

Efter enhver dyb personlig oplevelse, især en psykedelisk rejse eller Ego Death-oplevelse, er det afgørende at give sig selv tid og plads til at bearbejde det, man har oplevet, overveje, hvad det betyder for én, og hvilke overbevisninger og værdier der har ændret sig og hvordan. En regelmæssig meditationspraksis i dagligdagen kan være en stor hjælp til at holde kontakten med de indsigter, man får fra psykedeliske oplevelser. Integrationen af disse værdier i vores liv er den sidste brik i puslespillet.

Fase 4: Integration

For virkelig at få mest muligt ud af disse oplevelser er det nødvendigt at integrere, eller "gøre integreret" for os selv, de ideer og koncepter, vi har fået, og implementere dem i vores adfærd og mønstre. Hvis du husker de rejser og oplevelser, du har haft, og fortsætter med at bruge de metoder, der skabte fred i sindet, vil det hjælpe dig med at bevare den.

Tjek vores dybdegående guide til psykedelisk integration.

Kan du forberede dig på et egos død?

En gradvis egodød kommer ofte efter længere perioder, hvor vi har benægtet eller undgået at kaste lys over aspekter af vores eget liv og person, og så begynder det at gå op for os, når det, for eksempel på grund af en krisesituation, bliver ubestrideligt. Den bedste forberedelse til dette eller til helt at undgå det er aktivt at søge efter mere bevidsthed om vores skyggeside, de dele af os selv, som vi ikke bryder os om, som vi fornægter, eller som vi måske ikke engang ved eksisterer. At praktisere (selv)ærlighed, invitere til kritik og meditation er for eksempel værktøjer til selvbevidsthed. Det gælder også for den hurtige egodød under en rejse. Men under en sådan egodødsoplevelse er det vigtigst at have den rette indstilling, at acceptere det, der kommer, og ikke gøre modstand. Når du formår at acceptere og stole på processen, vil der være mindre lidelse. Før du går ind i en sådan oplevelse, skal du tage dig tid til at føle, at du er klar til at gå igennem den, er du klar til at give slip på alt, hvad du troede, du var? Hvis det er tilfældet, kan oplevelsen være meget givende og ærefrygtindgydende.

"Den, der kigger ud, drømmer; den, der kigger ind, vågner."

- Carl Jung, "Mennesket og dets symboler" (1964)

Udforskningen af egodøden tager os med på en dyb rejse ind i bevidsthedens dybder og udfordrer vores forståelse af selv og identitet. Når vi navigerer gennem stadierne af spørgsmål, søgen og selve den intense oplevelse, finder vi ud af, at egodøden, uanset om den er gradvis eller pludselig, åbner døren til en dybtgående transformation. Det er en proces, der kræver mod, selvbevidsthed og accept, når individet konfronterer opløsningen af sit ego og omfavner det ukendte. Efterdønningerne af egoets død kræver kontemplation og integration, så den opnåede indsigt kan blive en integreret del af vores liv. Uanset om det opnås gennem psykedeliske oplevelser, meditation eller andre transformative praksisser, giver egodød en mulighed for dybtgående selvopdagelse og for nogle en genforening med en følelse af enhed og lyksalighed. Efterhånden som de samfundsmæssige perspektiver ændrer sig, og gamle praksisser tages op til fornyet overvejelse, bliver rejsen mod at forstå selvet og egoets rolle i det en afgørende bestræbelse for personlig vækst og kollektiv velvære.